Artikel: En tur i David Lynch-land
Note: Dette er en lille artikel om mit besøg hos Gl. Strand i København, hvor de havde en udstilling om David Lynch.
Den amerikanske filmskaber David Lynch er synonym med surrealistisk og abstrakt filmkunst. Med film som bl. a.: Eraserhead (1977), Blue Velvet (1986), Lost Highway (1997) og Mulholland Drive (2001) har han både fortryllet og forvirret folk. Han fik den helt store kultstatus med den mærkelige krimi-serie Twin Peaks (1990-91), der i høj grad satte nye højder for tv-dramatik.
Lynch startede dog ikke sin kreative levevej i filmens verden til at begynde med. Han var uddannet som billedkunster fra kunstakademiet Pennsylvania Academy of the Fine Arts i Philadelphia. Hans første kortfilm Six Men Getting Sick (1966) fik Lynch ideen til da han gerne ville have at hans billeder kunne bevæge sig. En slags ”moving painting”, som han beskriver det i biografien Lynch on Lynch. Det satte gang i hans ambitioner om at blive filmskaber. Trods sin filmkarriere har Lynch gennem de sidste 30 år haft godt i gang i sin karriere som billedkunstner og har haft udstillinger i forskellige steder i verdenen, hvoraf den største udstilling var The Air is on Fire i Paris i 2007. Gl. Strand i København havde æren af at have den første David Lynch-udstilling i Skandinavien fra den 26. sept. 2010 til den 16. jan. 2011. Jeg var der på den næstsidste dag af udstillingen.
Jeg følte vitterligt som om at jeg var havnet i en anden verden. Som om at jeg var med i en David Lynch-fim! Hele tre sale var fyldt til randen med Lynch-værker. Selvom de så lidt forskellige ud og var gjort som malerier, tegninger, fotografier, litografier og lydskulpturer, havde de alle hver især en vis form for mørke og uhygge over sig. Mange af værkerne var tydeligt inspireret af Francis Bacon, der selv lavede mareridtagtige malerier, der både var abstrakte og figurative. Lynch har også indrømmet at Bacon har haft en stor indflydelse på ham og har haft sagt dette om Bacon:
”Francis Bacon is, for me, the main guy, the number one kinda hero painter. There's a lot of painter's that I like. But for just the thrill of standing in front of a painting... I saw Bacon's show in the sixties at the Marlborough Gallery and it was one of the most powerful things I ever saw in my life.”.
De værker der gjorde størst indtryk på mig, var de store malerier som f.eks.: This Man Was Shot 0.9502 Seconds Ago og Well I Can Dream Can´t I?, der virkede sært tredimensionelle med sin kombination af maleri og skulptur. Ligesom de andre værker, var de både forunderlige og foruroligede at se på. Jeg brugte meget tid på at stirre på dem og også på værket A Figure Witnessing the Orchestration of Time, hvor jeg opdagede døde fluer, der var fanget i en blanding af lim og maling!
I den øverste sal på Gl.Strand var en minibiograf, der viste mange af Lynchs mærkelige og abstrakte kortfilm som bl.a.: den førnævnte Six Men Getting Sick (1966), The Alphabet (1968) og The Grandmother (1970). Der var en del mennesker inde og se dem, men der var nogle, der mistede tålmodigheden med kortfilmene og gik væk fra biografen. Nogle af dem var også temmelig langt ude og alt for lange – taget i betragtningen af at de var kortfilm.
For at bevare mindet af denne besynderlige kunstoplevelse, købte jeg en stor og flot kunstbog om David Lynch-udstillingen fra Paris. Bagefter gik jeg væk fra Lynchs sære og mørke billedverden og ud til den virkelige verden igen ovenpå en noget hjernevridende og sansemættede oplevelse.
Den amerikanske filmskaber David Lynch er synonym med surrealistisk og abstrakt filmkunst. Med film som bl. a.: Eraserhead (1977), Blue Velvet (1986), Lost Highway (1997) og Mulholland Drive (2001) har han både fortryllet og forvirret folk. Han fik den helt store kultstatus med den mærkelige krimi-serie Twin Peaks (1990-91), der i høj grad satte nye højder for tv-dramatik.
Lynch startede dog ikke sin kreative levevej i filmens verden til at begynde med. Han var uddannet som billedkunster fra kunstakademiet Pennsylvania Academy of the Fine Arts i Philadelphia. Hans første kortfilm Six Men Getting Sick (1966) fik Lynch ideen til da han gerne ville have at hans billeder kunne bevæge sig. En slags ”moving painting”, som han beskriver det i biografien Lynch on Lynch. Det satte gang i hans ambitioner om at blive filmskaber. Trods sin filmkarriere har Lynch gennem de sidste 30 år haft godt i gang i sin karriere som billedkunstner og har haft udstillinger i forskellige steder i verdenen, hvoraf den største udstilling var The Air is on Fire i Paris i 2007. Gl. Strand i København havde æren af at have den første David Lynch-udstilling i Skandinavien fra den 26. sept. 2010 til den 16. jan. 2011. Jeg var der på den næstsidste dag af udstillingen.
Jeg følte vitterligt som om at jeg var havnet i en anden verden. Som om at jeg var med i en David Lynch-fim! Hele tre sale var fyldt til randen med Lynch-værker. Selvom de så lidt forskellige ud og var gjort som malerier, tegninger, fotografier, litografier og lydskulpturer, havde de alle hver især en vis form for mørke og uhygge over sig. Mange af værkerne var tydeligt inspireret af Francis Bacon, der selv lavede mareridtagtige malerier, der både var abstrakte og figurative. Lynch har også indrømmet at Bacon har haft en stor indflydelse på ham og har haft sagt dette om Bacon:
”Francis Bacon is, for me, the main guy, the number one kinda hero painter. There's a lot of painter's that I like. But for just the thrill of standing in front of a painting... I saw Bacon's show in the sixties at the Marlborough Gallery and it was one of the most powerful things I ever saw in my life.”.
De værker der gjorde størst indtryk på mig, var de store malerier som f.eks.: This Man Was Shot 0.9502 Seconds Ago og Well I Can Dream Can´t I?, der virkede sært tredimensionelle med sin kombination af maleri og skulptur. Ligesom de andre værker, var de både forunderlige og foruroligede at se på. Jeg brugte meget tid på at stirre på dem og også på værket A Figure Witnessing the Orchestration of Time, hvor jeg opdagede døde fluer, der var fanget i en blanding af lim og maling!
I den øverste sal på Gl.Strand var en minibiograf, der viste mange af Lynchs mærkelige og abstrakte kortfilm som bl.a.: den førnævnte Six Men Getting Sick (1966), The Alphabet (1968) og The Grandmother (1970). Der var en del mennesker inde og se dem, men der var nogle, der mistede tålmodigheden med kortfilmene og gik væk fra biografen. Nogle af dem var også temmelig langt ude og alt for lange – taget i betragtningen af at de var kortfilm.
For at bevare mindet af denne besynderlige kunstoplevelse, købte jeg en stor og flot kunstbog om David Lynch-udstillingen fra Paris. Bagefter gik jeg væk fra Lynchs sære og mørke billedverden og ud til den virkelige verden igen ovenpå en noget hjernevridende og sansemættede oplevelse.